Fastholdelse af nye viden - kompetenceudvikling i praksis

 

FASTHOLDELSE AF NY VIDEN

Fastholdelse af ny viden er en nødvendighed, hvis din arbejdsplads skal kunne tage kampen rigtigt op med jeres konkurrenter. Hvis ikke dine medarbejdere kan huske læringsindholdet af jeres træningssessioner, får din virksomhed nemlig svært ved at vok se. Derfor skal læringen på din arbejdsplads nødvendigvis planlægges på en måde, der får medarbejderne til at fastholde den viden, de tilegner sig.

 

KONKURRENCEDYGTIGHED

Dine medarbejdere skal ikke tilegne sig ny viden bare for læringens skyld. Selvfølgelig skal de have lov til at lære i deres egen fritid; det skal du ikke forhindre dem i. Men, den læring, som foregår på arbejdspladsen, skal altid kunne anvendes i praksis. Grundlaget for læringen skal nemlig altid være forbedret produktivitet hos medarbejderne. Det overordnede formål for læringen skal være, at det økonomiske afkast for arbejdspladsen forbedres. Dermed kan arbejdspladsen forblive konkurrencedygtig og opleve positiv vækst.

 

MÅLRETTET LÆRING

Nogle virksomheder begår den fejl, at de designer kurser, som er mere akademisk end praktisk anlagte. Det er ikke ret smart. For det gør, at læring i arbejdslivet får den modsatte effekt, end den tilsigtede læring. Medarbejderne skal ikke bruge alt for meget tid på at forstå læringsindholdet, og har sjældent behov for at forstå den overordnede kompleksitet i det område, du vil træne dem i.Det er der ingen arbejdspladser, der har råd til. Det er bl.a. af denne grund, at du skal tilrettelægge læringen på en måde, som sikrer bedre fastholdelse af kursernes indhold. Dermed øges sandsynligheden for, at medarbejderne får anvendt deres nye viden i hverdagen – og dermed skaber værdi på arbejdspladsen.

Én god måde at styrke medarbejdernes fastholdelse af ny viden er at planlægge læringen målrettet ud fra, hvad virksomhedens overordnede mål er. Al læringsindholdet skal være i stand til at bidrage til, at medarbejderne udvikler sig i den retning, som virksomhederne ønsker. Hvis der er læringsindhold, som ikke gør dette, skal det skæres fra.

 

ENGAGERENDE LÆRINGSINDHOLD

For at få dine medarbejdere til at bruge ny viden i praksis, skal læringsindholdet være engagerende og have fokus på praktiske kompetencer.

En form for læring, som effektivt vækker medarbejdernes engagement, er gamification. Gamification er læring gennem spilbaserede kurser. F.eks. kunne du designe et kursus, hvor medarbejderne får point alt efter, hvor godt de har mestret de praktiske dele af en tilsigtet kompetence, som du ønsker, de skal tilegne sig. Konkurrenceelementet gør, at medarbejderne bliver mere engagerede omkring deres egen udvikling, da de vil begynde at stræbe efter at have den højeste highscore og ligge øverst på leaderboardet; på den måde bliver intern konkurrence en vigtig del af læringen.

Derudover skal du designe dine kurser, som medarbejderne bliver opfordret og opmuntret til at anvende deres viden i praksis. Det kan du f.eks. gøre ved at gøre praktiske øvelser i arbejdstiden til en del af medarbejdernes læring. Dermed vil de blive motiveret til at gøre anvendelsen af deres nye kompetencer til en fast arbejdsvane i hverdagen.

 

MOTIVERENDE LÆRINGSFORHOLD

Dine medarbejdere får lettere ved at fastholde ny viden, hvis arbejdspladsen har et godt læringsmiljø. Hvis læring og personlig udvikling bliver gjort til en fast del af virksomhedskulturen, styrkes medarbejdernes motivation for at lære.

Dårlige undervisningslokaler, kedelige kurser og undervisning, som foregår udenfor arbejdstiden, er alle med til at dræbe medarbejdernes motivation. Af denne grund bør din arbejdsplads anvende en digital læringsplatform. Et LMS (Learning Management System) gør det muligt for medarbejderne at lære både på kontoret og derhjemme. Sågar også på vej til arbejde i bussen eller toget. Grunden til dette er, at et LMS er tilgængeligt på både computere og mobile enheder såsom smartphones.

Læringen bør dog ikke udelukkende begrænses til online kurser. Medarbejderne skal også have muligheden for at øve sig i arbejdstiden. Giv dem lov til at fejle hist og her; det er trods alt umuligt at mestre en ny kompetence med det samme. Øvelse gør mester, og du skal derfor altid bakke op om dine medarbejderes professionelle udvikling. Dermed bliver de yderligere motiverede til at forbedre sig.

 

AKTIV HJÆLP TIL LÆRINGEN

Læringen bør foregå både online og offline; både udenfor arbejdspladsen og på selve arbejdspladsen. Læring er nemlig ikke kun noget, som foregår gennem et webinar eller et gamification kursus. Læringen bør hele tiden foregå som en naturlig del af medarbejdernes hverdag.

Når læringen bliver til en fast del af virksomhedskulturen, får nye medarbejdere lettere ved at tilpasse sig deres nye arbejdsplads. De mere erfarne medarbejdere kan nemlig være mentorer for de uerfarne medarbejdere, og aktivt hjælpe dem med at udvikle sig. På den måde får læringen også en social dimension, som styrker medarbejdernes fastholdelse af deres kompetencer. Når læringsindholdet er en del af daglige samtale, bliver det nemlig i højere grad en indgroet del af den samlede arbejdsindsats.

Vil du høre mere?

70 25 15 15

Kontakt os os her