Få succes med dine præsentationer

Får du alle med når du præsenterer overfor dine medarbejdere?

Skrevet af
Jesper Winther

Partner og Stifter


Vi kender det alle sammen, der er lagt en ny strategi, og nu skal denne strategi præsenteres for alle de involverede. Man har forberedt sig i mange dage, både på indholdet i strategien, men også på hvordan den skal præsenteres bedst muligt, så alle forstår budskabet, og hvorfor vi skal til at gøre, som vi skal gøre!

Så kommer dagen, hvor du skal præsentere strategien. Du fortæller med hjerteblod og iver omkring strategien, og du kan se at der er nogle, som tjekker ind, og synes det er en god ide, og så er der andre, som slet ikke kan se, hvad der skal til for at ændre retning og fokus i det daglige arbejde.

Efter du har præsenteret strategien, er der kun 30% af de involverede, som forstår hvorfor der nu skal foretages ændringer, og resten er faktisk mere forvirrede, og på ingen måde motiverede til arbejdet med denne nye strategi.

 

Men hvordan kunne du have forebygget dette?

Der findes mange måder at præsentere et emne, en strategi eller noget helt andet på. Men fælles for dem alle er at få så mange af tilhørerne med som overhovedet muligt, så fx den nye strategi bliver forstået, og derved også bliver taget godt imod, og bliver implementeret på den letteste og bedst mulige måde!

Vi ved hvor vigtigt det er at være effektfuld i sin formidling – derfor har vi lavet denne video, som beskriver netop hvordan du kan være effektfuld, og skabe gennemslagskraft i din formidling.
Værktøjet er simpelt, men hvordan får du det brugt!? Det er vigtigt at få trænet brugen af denne model, for den kan være med til at skabe bedre præsentationer for dig, og gøre dig i stand til at fange dit publikum og sørge for mindst mulig forvirring efter en præsentation. Og vigtigst af alt, vil du kunne få flere af dine modtagere med, og vide hvad der kan/skal ske efter præsentationen.

 

 


Del