Det Strategiske Lederskab
Som leder er tid en dyrebar ressource, og det kan være svært at finde plads i kalenderen til at udvikle sig selv. Især når man har ansvar for at motivere, lede, fordele, coache og udvikle andre. Uddannelsen nedbryder tidsbarrieren, og giver dig mulighed for at lære, træne og udvikle dig selv som leder lige præcis, når det passer ind i din arbejdsdag. Om det så er på vej mellem møder i bilen, hvor du kan høre en podcast eller tidspunkter, hvor der er mere ro på din indbakke.
Uddannelsen i Det strategiske lederskab tager udgangspunkt i udfordringer fra hverdagen. Du kommer igennem en række øvelser, hvor du med det samme får brugt læringen og ser, hvad den kan i praksis. Uddannelsen bygger også på casearbejde, hvor du applikerer teorien på din egen ledelse og virksomhed. Du vil efter uddannelsen være mere afklaret med din egen ledelsesstil, og med det i rygsækken får du en bunke værktøjer til at gribe hverdagen som leder an på.
Eksamen og indhold
Lederuddannelsen er bygget på akademifaget Det strategiske lederskab og for at dokumentere dine nye kompetencer afsluttes uddannelsen med en erhvervscase og en mundtlig eksamen, der giver dig et akkrediteret eksamensbevis.
Uddannelserne kan enten vælges online eller som fysisk fremmøde. Derudover vil der være digital læring som kan tages når og hvor det passer dig indenfor en periode på 2 mdr.
Vi tager udgangspunkt i udfordringer fra hverdagen, hvor du også kommer igennem en række praktiske øvelser. Du får med andre ord brugt læringen med det samme og oplever effekten.
Den gennemgåede teori og de praktiske øvelser er grundigt beskrevet i pensum og online materialer. Det sikrer, at du altid kan gå tilbage og hente konkrete eksempler frem til anvendelse i din hverdag.
Det strategiske lederskab er et akademimodul på 10 ECTS-point, hentet fra akademiuddannelsen i ledelse. Uddannelsen udbydes på vegne af enten Københavns Erhvervsakademi (KEA) eller Erhvervsakademi Aarhus (EAAA), under Lov om åben uddannelse. Både uddannelse og eksamen er anerkendt af Uddannelsesministeriet.
Du har mulighed for at søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (www.SVU.dk).
Forløb
Modul 1: 14. april 2021
Modul 2: 28. april 2021
Modul 3: 6. maj 2021
Modul 4: 18. maj 2021
Rapportaflevering: 2. juni 2021
Eksamen (mundtlig): Uge 23 2021
Vis andre forløbUddannelsens indhold
- Status for organisationen
- Etablering af parathed
- Strategisk kommunikation
- Strategisk analyse
- Strategi og strategiprocesser
- Design af strategi
- Forberedelse af organisationen
- strategisk planlægning
- Strategisk forandringsledelse
- Eksekvering af strategi
- Implementering af strategi
- Evaluering af strategi
Optagelseskrav
Optagelseskriteriet for at blive optaget på uddannelsen er, at du har to års erhvervserfaring og én af følgende uddannelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Forløb
Modul 1: 04. oktober 2021
Modul 2: 13. oktober 2021
Modul 3: 26. oktober 2021
Modul 4: 4. november 2021
Rapportaflevering: 22. november 2021
Eksamen (mundtlig): Uge 48 2021
Pris for Det Strategiske Lederskab
26.500,-
eksklusiv forplejning og pensumbog.
Få mere info
Få mere at vide om uddannelsen ved at udfylde felterne til højre – så ringer vi til dig inden for én arbejdsdag. Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til os på 70 25 15 15.
Hør mere omkring uddannelsen
Relaterede åbne uddannelser

Ledelse
Ledelse i Praksis

Ledelse
Forandringsledelse

Kommunikation, Ledelse
Kommunikation i Praksis

Ledelse
Organisation og Arbejdspsykologi

Ledelse