Connection Management søger Koordinator / Blæksprutte

Connection Management søger Koordinator / Blæksprutte

Skrevet af
Nathalie Haack Hamilton-Reading

Strategic Operations Manager, Teamleder Projektafdelingen


Connection Management søger Koordinator / Blæksprutte

Administrative kerneopgaver, gæstemodtagelse og indkøb

Som husets Koordinator vil du være ansvarlig for først og fremmest at sikre rammerne for et godt og effektivt arbejdsmiljø. Du skal være selvstændig, tænke struktureret, samt være proaktiv i din tilgang til tingene.

Vi byder omkring 3000 deltagere velkommen på åbne uddannelser hvert år. Derfor vil du med din funktion som Koordinator være ansvarlig for:

  • Modtagelse af gæster
  • Kontakt til / overblik over facility management
  • Sikre orden på fællesarealer
  • Planlægning af og servering af forplejning både til uddannelse samt møder
  • Brygge kaffe og rense maskine(r)
  • Forsendelse samt modtagelse af pakker
  • Bestilling af kontormateriale
  • Håndtering af praktiske opgaver og ad hoc

Overblik, servicegen og udstråling

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste – har du dog erfaring fra en lignende stilling er det en fordel. Det er dog et krav, at du er yderst service-minded, imødekommende og har et ønske om at yde den bedste service for vores deltagere og medarbejdere! Desuden er du velformuleret på skrift og god over telefonen. Vi ønsker, at du er løsningsorienteret, har et stærkt overblik og sans for detaljer.

Teamet

Hos Connection Management er vi et team af hårdtarbejdende mennesker, der har det til fælles, at vi ønsker at se andre lykkes med deres målsætninger.

Du indgår i Shared Services teamet, som i dag består af to projektledere, fire producers, en L&D administrator, en administrativ supporter samt en trainee.

Du tilbydes

En attraktiv lønpakke samt sundhedsforsikring og pensionsordning – og selvfølgelig et helt fantastisk team, som elsker at grine sammen og altid står klar med en hjælpende hånd.

Stillingen er fuldtid fra kontoret i Vedbæk og opstart er 4. oktober 2021. Ca. 120 dage om året har vi gæster i huset, så der kan forekomme skiftende arbejdstider. Derfor ser vi gerne, at en kandidat er åben for arbejdstid: kl. 7.45/8.00 – 15.00/15.30, så vi har en fast til at åbne kontoret.

Kontakt

Lyder ovenstående interessant og passende på dig som profil, så send gerne dit CV og ansøgning til Nathalie Hamilton-Reading: nhr@connection-management.dk. Mrk.: ”Koordinator”.


Del