Seminar: Strategisk CSR og forandringsledelse

Seminar: Strategisk CSR og forandringsledelse

ds_sign
Vi gentager succesen og afholder endnu et seminar. Denne gang under overskriften

Strategisk CSR og forandringsledelse.

Sæt kryds i kalenderen torsdag den 16. maj 2013 kl. 14:00-17:00.

 

Du får viden og inspiration om:

  • Status på CSR anno 2013. > Fra ad hoc-baseret tilgang til strategisk CSR-indsats.
  • Forandringsledelse og -kommunikation i CSR-processen.

Seminaret henvender sig til alle beslutningstagere, fx indenfor HR, kommunikation, miljø, arbejdsmiljø eller CSR.

Charlotte Trap-Kinberg, CSR-konsulent fra Dansk Standard, vil tale om, hvordan du kan skabe overblik over og strukturere CSR-indsatsen ved hjælp af internationale standarder og best practice inden for CSR. Få konkrete værktøjer til, hvordan du prioriterer de væsentligste CSR-emner for jeres virksomhed og får skabt et realistisk ambitionsniveau for jeres CSR-indsats.

Implementering af CSR handler i høj grad også om forandringsprocesser, og det vil Thomas Leer-Jacobsen, konsulent fra Connection Management, fortælle om. Flere og flere virksomheder arbejder med CSR, men udfordringen for mange er, at CSR- aktiviteterne sjældent resulterer i strategiske og kulturelle forandringer, hvorfor CSR-arbejdet ikke giver den ønskede værdi. Thomas vil fortælle om de faktorer, du skal være opmærksom på i forandringsledelsesprocessen.

Tid og sted

Seminaret afholdes torsdag den 16. maj 2013 kl. 14:00-17:00 hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund. Der findes gode parkeringsmuligheder foran og bag huset.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail med dit navn, titel og virksomhedsnavn til Michall Helmbæk på mmg@connection-management.dk senest torsdag den 9. maj 2013. eller trykke her

Hvis du bliver forhindret, bedes du sende en e-mail. Seminaret er gratis, men ved udeblivelse uden afbud faktureres du 250 kr.

 

Program:

  • Kl. 14:00-14:15: Indskrivning og velkomst.
  • Kl. 14:15-15:00: Charlotte Trap-Kinberg fra Dansk Standard giver en status på CSR-området anno 2013 og giver anvendelige værktøjer til din fremtidige CSR-indsats.
  • Kl. 15:00-15:30: Networking og lidt godt til ganen.
  • Kl. 15:30-16:15: Thomas Leer-Jacobsen fra Connection Management fortæller om forandringsledelse og forandringskommunikation i organisationen, og hvordan du arbejder med psykologisk modstand mod forandringer.
  • Kl. 16:15-16:30: Opsamling og spørgsmål.
  • Kl. 16:30-17:00: Networking og forfriskninger.

Om oplægsholderne

Charlotte Trap-Kinberg, CSR-konsulent, Dansk Standard, er uddannet Cand.scient.soc. og har gennem flere år arbejdet intensivt med strategisk CSR i danske og internationale virksomheder, bl.a. Novo Nordisk, Crowne Plaza og Maersk Line.

Thomas Leer-Jacobsen, konsulent, Connection Management har en bred ledelsesbaggrund og har arbejdet med strategi og strategiske projekter i en lang årrække. Han har en MBA fra Henley Business School og er ICF-certificeret coach. Han underviser ledere og medarbejdere i forandringsprocesser, forandringsledelse og coaching og fungerer som strategikonsulent i forskellige virksomheder.


Del