Er der en skjult pengetank i din virksomhed?

Er der en skjult pengetank i din virksomhed?

De fleste virksomheder er helt klar over, at man skal sælge, sælge, sælge for at overleve eller skabe en god forretning, og det er jo det, man har salgsafdelinger til. MEN vores påstand er, at der ligger et skjult potentiale uden for salgsafdelingen – nemlig hos alle i virksomheden med kundekontakt.

Ud over at have den direkte kundekontakt kan fx en teknikers ord veje meget tungere end en sælgers. Vi oplever tit fagpersoner eller servicepersonale som mere troværdige end sælgere. Hvis en tekniker siger, at det er en god idé at udskifte en installation om 2 mdr., så tænker vi, at det er en god idé. Hvis sælgeren siger det, tænker vi måske: “Hvad ved han om det, han er jo bare ude for at sælge noget til mig.”

Så vi skal altså uddanne personerne med kundekontakt til at udvide deres fokus. De kan lære at lytte til kunden og give kunden en god oplevelse, så vedkommende kommer igen og måske endda anbefaler os videre. På den måde er der langt flere i virksomheden, som arbejder med at sælge – men kunden oplever det som god service – og ikke som irriterende salg.

 

Og ja, der er også noget at hente for mindre virksomheder

Mindre virksomheder og enkeltmandsvirksomheder kan i den grad udnytte potentialet. Tag fx en advokat. Eller en psykolog. Eller en journalist. Hans faglighed kan nemt komme til at spænde ben for ham. Han er vant til, at kunderne ringer til ham, men en dag er telefonen helt stille. Efter han har tjekket, at den virker 50 gange, får han det gode råd, at han jo selv kan ringe til potentielle kunder. “Nej, dét kan jeg da ikke,” er hans første tanke,  “jeg er jo advokat/psykolog/journalist!” Ja, det er du, og det skal du blive ved med. Hvis du da får kunder i biksen. Så hvad er hans valg? Sælg eller afmeld CVR-nummeret.

Hvis du, som så mange andre ikke-sælgere, får koldsved af tanken om at ringe til potentielle kunder, så tør sveden af panden. Du kan godt lære det – og du kan endda blive god til det. Connection Management ruster virksomhederne til at ændre mindset og fokus – og til helt konkret at sælge.

 

Hvis der er en skjult pengetank i din virksomhed, så udnyt den da!

Connection Management vurderer, at 2/3 af virksomhederne kan blive mere markedsorienterede og på den måde løfte bundlinjen markant.

Kom i gang med at udnytte din skjulte pengetank allerede i dag – kontakt os på tlf.: 70 25 15 15  eller e-mail: info@connection-management.dk


Del