De skal bruges igen næste gang lederne eller sælgerne

Stepstone & It-jobbank

Skrevet af
Jakob Lunøe

Salgsdirektør hos Stepstone & It-Jobbank


StepStone & it-jobbank har gennemført 2 uddannelser hos Connection Management. Connection Management har faciliteret uddannelse for hele salgsstaben som omfatter Account Managers, Key Account Managers og Senior Managers. Nogle har deltaget i et 3-dages forløb og andre i et 6-dages forløb, hvor valget af forløb er baseret på erfaring og stilling.

Connection Management tog udgangspunkt i medarbejdernes og ledernes niveau og behov, så de helt rigtige redskaber blev doseret og trænet på de respektive uddannelsesdage.

Begge forløb blev gennemført som statsanerkendte uddannelser der gav ECTS point. Det var en kombination af at give medarbejderne noget på deres CV, en stærk værktøjskasse og gøre dem endnu skarpere som sælgere i hverdagen. Behovsafdækning, spørgeteknik, persontyper, idesalg, præsentationsteknikker og træning i gennemslagskraft var områder alle fik større indsigt, fælles referenceramme og træning i.

Tilgangen til uddannelsen har fra dag ét været med stor indlevelse og høj kompetence. Noget som alle i StepStone/it-jobbank stadig er helt høje af.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Connection Management skal  bruges igen næste gang lederne eller sælgerne i Stepstone og it-jobbank skal trænes

Siger Jakob Lunøe Salgsdirektør i Stepstone & It-jobbank. Udover at have sine sælgere på uddannelse deltog Jakob selv, på mange af uddannelsesdagene.


Del